Snydt af telefonen? Undgå fupopkald med disse tips

Telefonen ringer, og på displayet dukker et ukendt nummer op. Måske præsenterer stemmen i røret sig som din bank, politiet eller et velkendt firma – men er det nu også sandt? Flere og flere danskere oplever at blive kontaktet af svindlere, der med snedige metoder forsøger at lokke personlige oplysninger eller penge ud af deres ofre. Fupopkald er blevet en udbredt og alvorlig trussel, der rammer både unge og ældre.

I denne artikel får du et overblik over, hvordan fupopkald foregår, hvorfor de er i kraftig vækst, og hvilke faresignaler du skal være opmærksom på. Du lærer også, hvordan svindlerne arbejder, hvilke oplysninger de går efter, og ikke mindst hvad du skal gøre, hvis du står med et mistænkeligt opkald. Derudover får du nyttige råd om digitale værktøjer, der kan beskytte dig, og hvordan du kan hjælpe både dig selv og dine nærmeste til at undgå at falde i fælden. Skulle uheldet alligevel være ude, peger vi også på, hvor du kan få hjælp.

Læs med og bliv bedre rustet til at gennemskue og undgå fupopkald.

Hvad er fupopkald, og hvorfor er de et stigende problem?

Fupopkald, også kendt som telefonsvindel eller scam-opkald, er opkald, hvor svindlere forsøger at narre folk til at udlevere personlige oplysninger, bankoplysninger eller penge ved at udgive sig for at være nogen, de ikke er – for eksempel en bankrådgiver, en medarbejder fra Skat eller et kendt firma.

I takt med den teknologiske udvikling og udbredelsen af digitale tjenester, er fupopkald blevet et stigende problem i Danmark og resten af verden. Svindlerne bliver hele tiden mere sofistikerede i deres metoder, og det er i dag let for dem at skjule deres identitet eller få det til at se ud, som om de ringer fra et officielt nummer.

Her kan du læse mere om hvem ringede >>

Samtidig har mange mennesker vænnet sig til at håndtere vigtige henvendelser over telefonen, hvilket gør det lettere for svindlere at udnytte folks tillid og travlhed.

Ifølge politiet og teleselskaber modtager danskerne hvert år hundredtusindvis af fupopkald, og mange bliver desværre lokket til at udlevere følsomme oplysninger eller overføre penge, fordi opkaldene ofte virker både troværdige og presserende.

Problemet forværres yderligere af, at det kan være svært at spore og stoppe gerningsmændene, da de ofte befinder sig i udlandet og benytter avanceret teknologi til at maskere deres opkald. Derfor er det vigtigere end nogensinde at kende til fupopkald og være opmærksom på de risici, der følger med, så man kan beskytte sig selv og sine nærmeste mod at blive snydt.

Kend de typiske tegn på et svindelopkald

Et svindelopkald kan ofte være svært at gennemskue, men der er visse tegn, du bør være opmærksom på. Typisk vil svindleren præsentere sig som en autoritetsperson, for eksempel fra banken, politiet eller en kendt virksomhed, og tale hurtigt for at skabe pres og forvirring.

De vil ofte bede dig om at udlevere personlige oplysninger, som dit CPR-nummer, adgangskoder eller bankoplysninger, og de kan true med alvorlige konsekvenser, hvis du ikke samarbejder.

Et andet advarselstegn er, hvis opkaldet kommer fra et udenlandsk eller ukendt nummer, eller hvis telefonnummeret ser mærkeligt ud. Nogle svindlere bruger desuden teknikker som at sende dig et sms-link, mens I taler sammen. Vær derfor altid varsom, hvis du bliver bedt om følsomme oplysninger over telefonen, og stol på din mavefornemmelse, hvis noget føles forkert.

Sådan arbejder svindlerne – metoder og tricks

Svindlerne bag fupopkald er ofte dygtige til at manipulere og udnytter avancerede metoder for at narre deres ofre. De kan for eksempel forfalske telefonnumre, så det ligner, at opkaldet kommer fra banken, politiet eller et kendt firma. Ofte forsøger de at skabe panik eller en følelse af pres ved at påstå, at der er sket noget alvorligt, som kræver øjeblikkelig handling – for eksempel at din bankkonto er blevet misbrugt, eller at du skylder penge.

Svindlerne bruger også sociale tricks som at udgive sig for at være hjælpsomme eller autoritative personer, der har brug for dine personlige oplysninger eller adgang til din computer.

Nogle svindlere taler dansk, mens andre bruger udenlandske callcentre og scripts for at virke troværdige. Fælles for dem er, at de gør meget for at virke overbevisende og få dig til at handle hurtigt, før du når at tænke dig om.

Hvilke oplysninger er særligt eftertragtede?

Når svindlere ringer og forsøger at narre information ud af dig, går de især efter oplysninger, der kan misbruges til identitetstyveri eller økonomisk svindel. De mest eftertragtede oplysninger er personlige data som CPR-nummer, bankoplysninger, adgangskoder, NemID eller MitID-oplysninger samt kredit- eller betalingskortnumre.

Ofte prøver svindlerne også at få fat i engangskoder, som sendes til din telefon i forbindelse med netbank eller andre sikre tjenester.

Selv tilsyneladende uskyldige oplysninger, som din adresse, fødselsdato eller navnet på din bank, kan i kombination med andre data bruges til at opbygge en falsk identitet eller få adgang til dine konti. Derfor er det vigtigt aldrig at udlevere følsomme oplysninger over telefonen, uanset hvor troværdig den, der ringer, lyder.

Hvad gør du, hvis du modtager et mistænkeligt opkald?

Hvis du modtager et opkald, der virker mistænkeligt, er det vigtigt at forholde dig roligt og ikke lade dig presse. Læg aldrig oplysninger som NemID, MitID, adgangskoder eller betalingsoplysninger ud over telefonen – heller ikke selvom opkalderen udgiver sig for at være fra banken, politiet eller en anden officiel instans.

Afbryd hellere samtalen, hvis du føler dig usikker, og ring selv tilbage til det officielle nummer på virksomhedens eller myndighedens hjemmeside for at bekræfte, om opkaldet var ægte.

Undgå at trykke på taster eller følge instruktioner, hvis du bliver bedt om det, da det kan føre til misbrug. Notér gerne telefonnummeret og eventuelle oplysninger fra opkalderen, og overvej at anmelde hændelsen til politiet eller din bank, hvis du har mistanke om svindel.

Digitale værktøjer og apps der kan hjælpe dig

Der findes i dag en række digitale værktøjer og apps, der kan hjælpe dig med at beskytte dig mod fupopkald. Mange smartphones har indbyggede funktioner, som automatisk kan advare dig om mistænkelige numre eller blokere kendte svindelopkald.

Derudover kan du downloade apps som Truecaller, Hiya eller  Call Blocker, der identificerer ukendte numre og markerer potentielle svindlere ud fra store databaser med rapporterede fupnumre.

Nogle teleselskaber tilbyder også tjenester, der filtrerer og stopper kendte svindelopkald, inden de når frem til din telefon. Husk at holde både din telefon og dine apps opdaterede, så du er bedst muligt beskyttet mod nye svindelmetoder. Ved at kombinere disse digitale løsninger med sund fornuft kan du markant mindske risikoen for at blive snydt af fupopkald.

Del din viden – hjælp familie og venner med at undgå fup

Når du selv har lært at spotte fupopkald og beskytte dine oplysninger, kan du gøre en stor forskel ved at dele din viden med andre. Især ældre familiemedlemmer og personer, der ikke er vant til at navigere i den digitale verden, kan være ekstra sårbare over for svindlere.

Tag en snak med dem om, hvordan svindelopkald ofte foregår, og hvilke faresignaler de skal være opmærksomme på – for eksempel ukendte numre, pres for at handle hurtigt eller krav om at udlevere personlige oplysninger og koder.

Du kan også hjælpe med at installere opkaldsblokering og vise dem, hvordan de afviser ukendte opkald. Del også gerne artikler, videoer og guides, som forklarer problematikken. Jo mere oplysning, jo sværere bliver det for svindlerne at få held med deres metoder. Sammen kan I beskytte hinanden mod ubehagelige oplevelser.

Her får du hjælp, hvis du er blevet snydt

Hvis du er blevet snydt af et fupopkald, er det vigtigt, at du handler hurtigt. Kontakt først din bank, hvis du har oplyst kort- eller kontooplysninger, så de kan spærre dine konti og forhindre yderligere misbrug.

Anmeld derefter svindlen til politiet på www.politi.dk eller ved at ringe 114 – det kan hjælpe både dig selv og andre. Har du mistet adgang til digitale tjenester eller fået stjålet personlige oplysninger, bør du straks ændre dine adgangskoder og kontakte den relevante tjeneste for at få hjælp til at sikre din konto.

Du kan også få rådgivning og støtte hos Forbrugerrådet Tænk eller på borger.dk, hvor der findes vejledninger om, hvordan du bedst håndterer situationen. Husk, at du ikke er alene – der er mange, der har oplevet det samme, og der er hjælp at hente.